Plantet, udstilling med fotograf Lotte Agger hos Galerie Pi, 2018.

Er genstande referende eller konkret tilstede? I mine keramiske planter kan man se naturreferencen, eller man kan se et stykke modelleret, glaseret keramik, som lægger sig i traditionen af keramiske figurer. Der er et dobbelt blik på naturmotiverne: man kan se mod kulturen og mod naturen.

At plante er at sætte en plante med roden i jorden. Men vendingen bruges også til at beskrive at noget er blevet anbragt udenfor sin oprindelige sammenhæng. En unaturlig/ falsk placering.

At noget er uægte, betyder at det er falskt eller ikke har den værdi det vil give udseende af. Hvis man fremstiller noget der tydeligt viser at det ikke er hvad det udgiver sig for, er der ikke tale om ”bedrag” men om et spil der er aftalt mellem fremstiller og publikum, og så er ærligheden genoprettet. Når jeg fremstiller blomster og planter i keramik, fortsætter jeg en praksis som har en lang tradition. Dem der ser mine keramikblomster, ser ikke ”kunstige blomster”, men keramikfigurer, som signalerer værdi.

Til udstillingen ”Plantet” har jeg fremstillet planter og blomster, der arrangeres på ordnede måder, der mimer grundlæggende måder at arrangere materiale på i kulturen, nogle som en blomsterbuket, mens andre er mere simple, uden konventionel betydning. Herved tilføres en systematik til plantemotiverne, således at illusionen om natur brydes i større eller mindre grad. Er det planter eller mønstre og form?

Titlen refererer også til udstillingssituationen, hvor galleriet er værkernes midlertidige stop på vejen til deres endelige placering. På den måde kan man se værkerne som ”plantede” i udstillingens ”ikke-sted”.

Flower Vases, exhibition with photographer Lotte Agger at Galerie Pi, 2018.

Tilbage til Værker
Back to Works