Fire vaser der i formgivningen tager udgangspunkt i modellen af et træ, som vi kender det fra modeljernbaner og arkitekturmodeller.
Modellen interesserer mig fordi den så direkte siger at den er en imitation, at den repræsenterer noget andet. Og på denne måde bliver den paradoksalt nok sig selv.
Der er en konventionel form for stilbrug ved fremstilling af modeller. En formgivning der synes lige så fastlagt som vasens, der på grund af sin dybe forankring i den keramiske tradition er blevet et begreb, og dermed et ikon.
Træet er i kraft af naturen som traditionelt ornament- og formgivningsemne, ikke fremmed i en vasesammenhæng, og modelformgivningens karakter er i familie med vasens (dette ses ved at vende træerne på hovedet).

---

Four vases taking their starting point from the model of a tree, as we know it from model railways and architectural models.
The model is interesting because it so directly is an imitation, it is representing. In this way, paradoxically, it becomes “it self”.
There is a conventional kind of style for the design of models, just as fixed as the vases, like an ikon (my trees are also vases if they are turned upside down… ). I want the trees/ vases to challenge the identity of the objects.